Landbosenior i Grønland - September 2019

Glæd dig til store oplevelser i arktiske Grønland når du med LandboSenior og Topas Travel kan rejse til verdens største ø.

Rejsen kort Dagsprogram

Rejsen kort

Efterårsfarver, nordlys, frostklare nætter og ingen myg venter sammen med storslående natur- og kulturoplevelser. Turen er særlig udviklet af Topas Travel til LandboSenior.

I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste. Og i 2017 blev ‘Kujataa Greenland’ med sine Nordboruiner og landbrugsområder optaget. Du skal besøge begge steder på denne rejse — begge anerkendt for deres rå skønhed og historie. Denne tur tager dig fra det frodige, grønne Grønland i syd til de smukke, gigantiske isbjerge i nord: 1200 km sejlads op langs Grønlands vestkyst med dejlige skib M/S Sarfaq Ittuk.

Udover at nyde sejladsen, har du ved hvert stop undervejs rigmulighed for at udforske byer og bagland i det område, skibet lægger til, før der lettes anker og turen nordpå fortsættes. Grønland fra Syd til Nord - Qaqortoq til Ilulissat
Rejsen begynder med en formidabel sejlads fra Narsarsuaq til Qaqortoq, som er en fantastisk smuk og frodig by og en af
de mest fotogene i Grønland med de mange private haver. Sydgrønland byder på ikke mindre end 5 UNESCO-steder,
så oplevelserne står i kø, også af kulturel art. I Nuuk kan du f.eks. besøge Nationalmuseet.

Naturoplevelserne er overvældende med høje bjerge, dybe fjorde og gletsjertunger, høje fjelde med de farvede huse og
naturligvis gigantiske isbjerge. Og husk at holde udkig efter hvaler og sæler.

Klik her for at se detaljeret dagsprogram her

Priser

Priser pr person: 65 år eller over - Under 65 år
1 personers kahyt og enkeltværelse: 33.970 kr. - 38.970 kr.
2 personers kahyt og dobbeltværelse: 29.970 kr. - 32.970 kr.
3 personers kahyt og enkeltværelse: 29.970 kr. - 32.970 kr.
3 personers kahyt og 3. person i værelse: 26.470 kr. * - 29.470 kr. *
4 personers kahyt og dobbeltværelse: 27.470 kr. - 30.970 kr.

Bemærk at bookingflow, vil som udgangspunkt tilbyde priser for personer + 65 år. Er du under 65 år, vil prisen bliver regulereret efterfølgende og tillægsfaktura vil blive fremsendt.

Prisen inkluderer

  • Fly København-Narsarsuaq og Ilulissat-Kangerlussuaq-København
  • 1 nat på Hotel Qaqortoq inkl. transport ved ankomst og afrejse
  • Sejlads med M/S Sarfaq Ittuk i 4 nætter i udvendig kahyt med eget bad og toilet
  • 4 nætter på Hotel Icefiord, første parket til Ilulissat Isfjord
  • Rundtur i Qassiarsuk inkl. entré til rekonstruktionerne
  • Sejlads: Narsarsuaq-Qassiarsuk-Qaqortoq
  • Sejlads: Qaqortoq Upernaviarsuk-Hvalsøe Kirkeruin inkl. rundvisninger
  • Foredrag undervejs ombord på skibet
  • Byrundtur i bus i Nuuk og besøg på Nationalmuséet
  • Byrundtur til fods i Sisimiut
  • Udflugter i Ilulissat og heldagstur til Eqip Sermia
  • Helpension på hele rejsen. Typisk 2-retters menu om aftenen. Frokost indtages
  • forskelligt, alt efter hvilken aktivitet man er på.
  • Alle skatter og afgifter
  • Dansktalende turleder
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Andre udflugter end beskrevet i programmet
  • Drikkevarer
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra Danmark og ankomst i Grønland

En flyvetur på godt 4½ time til det sydlige Grønland, Narsarsuaq. Endnu en gammel
amerikansk base i bunden af en fjord. Her i bunden af Eriksfjord mellem det turkisblå
vand og indlandsisen, ligger Narsarsuaq landingsbane. Som altid ved landing i
Grønland er denne landing også spektakulær: Grøn-blå fjorde med små hvide prikker
(iskosser) og en masse fårehold (landbrug).
Fra Narsarsuaq sejles tværs over fjorden til Erik den Rødes gamle boplads, Brattahlid
(Qassiarsuk). Her vil vi blive kaster over 1000 år tilbage i vikingetiden. Efter kort ophold
i Qassiarsuk, sejles vi ud af fjorden til Qaqortoq.
I Qaqortoq bliver vi indkvarteret på Hotel Qaqortoq i centrum med dejlig udsigt
over Julianehåb Fjord og havnen. Qaqortoq har omkring 3.500 indbyggere og er
uddannelsescentrum i Sydgrønland. En fantastisk smuk og frodig by og en af de mest
fotogene byer i Grønland med de mange private haver.

Qaqortoq

Når du sejler ind mod Qaqortoq igennem Julianehåb Fjord, ser du straks byens mange farverige huse, som er kastet op ad fjeldet, og du fornemmer byens opbygning, der samler sig i centrum nede i en dal.

Dag 2. Hvalsø Kirkeruin og Forsøgsstationen Upernaviarsuk. Aftenafgang med Sarfaq Ittuk

I dag skal vi ud at se 2 af de 5 UNESCO-steder i Sydgrønland. Kujataa Greenland
blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Hvalsø Kirkeruin er et af de områder,
der er en del af Verdensarvslisten. Kirkeruinen er velbevaret og har en spændende
historie. Den ligger kun en halv times sejlads fra Qaqortoq. På denne tur får vi indsigt
i nordbohistorien og det bryllup, der fandt sted i 1408 og nu afdøde landstyreformand,
Jonathan Motzfeldts bryllup i nyere tid (1992).
Upernaviarsuk er Selvstyrets forsøgsgård og skole for landbrugshvervet. Det ligger
midt imellem Hvalsø Kirkeruin og Qaqortoq og har fokus på udvikling af fåreavl
og græssorter til foder. Her går og bor typisk 3 til 7 elever ad gangen på selve
landsbrugsuddannelsen. At blive fåreavler tager fx 3 år, hvor man starter og slutter i
Upernaviarsuk med et evt. praktikophold på Island undervejs.
Om aftenen er der afgang med M/S Sarfaq Ittuk, hvor skibet afgår for sejlturen nordover.
Vi finder dig til rette i en af de dejlige udvendige kahytter og går ud for at vinke farvel til
Qaqortoq. Det tager et par timer at sejle til Narsaq. Her ankommer vi kl. 21.00.

Dag 3. Arsuk, Paamiut og Qeqertarsuatsiaat (Sarfaq Ittuk)

Skibet sejler indenskærs det meste af natten og ankommer til Arsuk tidlig morgen.
Skibet lægger ikke til i Arsuk, da havnen er for lille, men byen ses tydeligt fra dækket.
Fra Arsuk er det mest udenskærs frem til Paamiut, hvor skibet lægger til havn omkring
kl. 14 og igen Qeqertarsuatsiaat kl. 22:15.
Livet ombord på M/S Sarfaq Ittuk
Ombord vil der være foredrag og videofremvisning. Det bliver tilpasset ankomster og
afgange samt andre gæster ombord. Er der fx hvaler i farvandet er man ude på dækket
og kigger på dem.
Ved anløb af byer vil man så vidt muligt arrangere en kort byrundtur. Her kommer det
an på tiden i byen.
Agtersalonen har sofaer og stole og store panoramavinvier. Mange nyder at slappe af
her. Derudover er der en god massagestol til en billig penge. Det er den massagestol,
der har verdens bedste udsigt.

Dag 4. Nuuk (Sarfaq Ittuk)

Natten igennem sejles der igen udenskærs, indtil et par timer før ankomst til Nuuk,
hvor skibet sejler indenskærs. Vi har nu godt 8 timer i Nuuk. Efter morgenmaden tager
vi ud på byrundtur i bus.
Nuuk er en meget levende by. Især om fredagen. Her er utallige butikker, caféer,
busser, myldretid og sågar lyskryds — et af de få i hele Grønland.
Den gamle kolonihavn er et smørhul. Her finder vi Nationalmuseet, Havets Morstatue,
Hans Egede-statuen, Hans Egedes hus mv. Kolonihavnen har en dejlig udsigt
til nordlandet.
Nuuks bagland er et af verdens største fjordsystemer. Det er nærmest uendeligt og
et meget elsket sted af Nuuk-borgere. Allerede omkring ankomsttiden vil vi se en del
mindre både sejle ud af havnen. Mange tager nemlig ind i fjorden og camper. En del har
en hytte der eller overnatter i båden.
Vi skal være tilbage på skibet senest kl. 20.30, da skibet sejler kl. 21. Nogle er gået fra
borde i Nuuk, men der vil helt sikkert komme flere ombord denne aften.

Dag 5. Maniitsoq, Kangaamiut og Sisimiut (Sarfaq Ittuk)

Lørdag morgen anløber skibet Maniitsoq (Sukkertoppen). Her bor ca. 2.800
mennesker og stedet bliver beskrevet som Grønlands Venedig. Maniitsoq ligger på
en ø ved udmundingen af Hamborgsund. Hamborgsund har høje bjerge, dybe fjorde
og gletsjertunger der strækker sig - nogle steder næsten helt ned til vandet. Skibet
sejler indenskærs og langsomt igennem dette sund, og er vejret godt, står de fleste
eller sidder og nyder udsigten. Måske er der hvaler. Broen er gode til at meddele over
højtaleren, når der er hvaler.
Lige før middag er der ankomst til Kangaamiut. Og igen kan skibet ikke anløbe denne
havn, så der sejles i mindre både ind og ud med passagererne.
Efter aftensmaden er der ankomst til Grønlands næststørste by, Sisimiut. Smukt
ligger den der, med sine høje fjelde og med de forskellige farvede huse. Her bor ca.
5.600 indbyggere, og byen er kendt for sin selvstændighed og iværksætterånd. Én af
iværksætterne er en kvinde fra Sydgrønland, der har åbnet en butik der hedder "Qiviut".
Qiviut er det grønlandske navn for moskusuld. Moskusuld er noget af de blødeste og
varmeste, vi overhovedet kan få. Butikken har også andre gode grønlandsrelaterede
varer. Vi skal bl.a. ind og se til den butik i byrundturen.

Dag 6. Aasiaat og Ilulissat (Sarfaq Ittuk)

Når vi vågner om morgenen, er indsejlingen til Diskobugten allerede begyndt. Her er
god mulighed for at se hvaler og masser af sæler. Allerede kl. 08.00 anløber skibet
Aasiaat (Egedesminde) og er der en halv time. På denne halve time kan man lige nå op
til den sorte kirke og evt. videre op til forsamlingshuset, hvor vi kan "titte" ind af vinduet
og se nogle af Per Kirkebys malerier. De malerier, der hænger i forsamlingshuset, er
nogle han forærede byen, da han forlod den tilbage i 1960’erne.
Fra Aasiaat sejler skibet nu nordpå og mod Isbjergenes Hovedstad. Bare vent med at
tage billeder til efter et par timers sejlads fra Aasiaat. Isbjergene bliver for alvor store,
når vi nærmer dig Ilulissat Isfjord, lidt syd for Ilulissat. Skibet vender her i Ilulissat
og din sørejse ender her. Den søde besætning har travlt med at rengøre og klargøre
skibet til næste hold, der skal ombord, og det er nu tid til at sige farvel til skibet og
dets besætning.
I Ilulissat bliver vi hentet af hotellets bus og kørt til indkvartering. Velkommen til
Isbjergenes Hovedstad og til fast grund under fødderne! Hotellet har sørget for sen
frokost.
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Isfjorden er et af de
første områder i Arktis, der har fået plads på listen. Selvom området er fredet, er der
særlige tilladelser til at sejle blandt isbjergene og flyve helikopterture.

Dag 7. Ilulissat. Byrundtur og vandring til Sermermiut

Det er formiddag og vi har arrangeret en rolig guidet gåtur rundt i byen, hvor du får
indblik i byen og dets historie og rytme.
Om eftermiddagen er der ligeledes arrangeret en vandretur til Sermermiut — med
udsigt til isfjordsmundingen. Udsigten herfra er lige betagende, om man er der for 20.
gang eller for første gang.

Ilulissat - gigantiske Isbjerge

Ilulissat - Jakobshavn. Ingen tvivl om at Ilulissat er ”verdens navle”, når man taler om det at rejse til Grønland.

Dag 8. Sejlads fra Ilulissat til Eqi Gletsjer og retur

Efter morgenmad, kører vi ned til havnen, hvor en båd vil sejle jer 80 km nordpå.
Undervejs vil der være kaffe/te og ved ankomst til den kælvende gletsjer, Eqi, slukker
kaptajnen motoren og nu kan bragende høres tydeligt.
Frokosten spises ombord foran Eqi og rejselederen vil fortælle om glaciologi og noget
historik omkring Eqip Sermia.
Båden er tilbage i Ilulissat tidlig aften — og der er arrangeret middag på hotellet,
umiddelbart lige efter.

Eqip Sermia – Eqi Gletsjer

Forestil dig en total stilhed blive afbrudt af torden. Man kigger op og tænker: Tordner det? Det er såmænd bare Eqi Gletsjer, der kælver. Små eller store stykker is brækker af, rammer vandet med et plask og skaber større eller mindre bølger.

Dag 9. Ilulissat - dagen er til fri disposition

Ilulissat er en dejlig by. Der er mulighed for selv at gå en tur, tage på café og skrive et
eller 2 postkort. Der er arrangeret frokost i centrum.
Er man til lidt mere eventyr og vil på endnu en udflugt, kan man sagtens komme på
det. Der er et vælg af muligheder. Nogle vil måske på hvalsafari og andre har måske
fået nok af sejlads. Det er altid meget individuelt. Rejselederen står selvfølgelig til
rådighed til hjælp af valgmuligheder.

Dag 10. Hjemrejse fra Ilulissat til København via Kangerlussuaq

Rejsen er nu slut og det er rejsedag. Fly fra Ilulissat til Kangerlussuaq. Omstigning til
atlantflyveren i Kangerlussuaq til København.
Farvel — og forhåbentligt på gensyn — til Grønland og mere end 10 byer og bygder og
nogle uforglemmelige oplevelser.

Takuss’ — vi ses!

Varighed

10 dage / 9 nætter

Vælg din afgang

3. september 2019  –  12. september 2019 Garanteret afgang 33.270 DKK Bestil Rejse
Turkode: IGLT

Kontakt os

Andre spændende rejser

Nyhedsbrev

Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet

 
Greenland by Topas | greenland@topas.dk | Bakkelyvej 2 | 8680 Ry - Denmark - Phone (+45) 73 70 93 39 | Cvr: 17630008 © 2018 Webdesign & CMS by MCB Denmark