Camp Kangiusaq - Nuuk

Glamping dybt inde i Nuuk Fjord med fantastiske aktivitetsmuligheder. Stedet er helt uden signal, så kom og nyd naturen og dens stilhed.

Dybt inde i Nuuk Fjord kan du opleve stortslået glamping i store telte med behagelige senge og din egen terasse, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt udover fjorden med en kop friskbrygget kaffe. Området byder på et væld af aktiviteter fra vandring i idylisk grønlandsk natur til paddleboard eller kajak blandt isbjerge i fjorden. Paddleboard og kajakker vil være til fri afbenyttelse under dit ophold, og lokale guider vil stå klar til at hjælpe dig.
 
Turen til campen starter ud med en isfjordssejlads, hvor båden gør holdt undervejs og slukker motoren, så du kan nyde en lækker frokost uforstyrret ombord på båden blandt isfjeldene. Alle måltider er inkluderet i dit ophold hos Camp Kangiusaq. Aftensmaden tilberedes med lokale råvarer og kan nydes i campens store messetelt, hvor også morgenmaden serveres. Der vil desuden være mulighed for at smøre en madpakke, som man kan medbringe på vandreture i området.