
Vandretur til Kuannit
Turen tager typisk 3-4 timer t/r inkl. en frokostpause.

Byvandring i Qeqertarsuaq
På denne guidet byvandring får du et indblik i byens ældre og nyere historie.
Qeqertarsuaq blev oprindelig grundlagt i 1773 som hvalfangerstation. I dag er det Diskoøens eneste by med 850 indbyggere. Qeqertarsuaq hedder på dansk Godhavn. Godhavn refererer til byens beskyttede naturhavn, der til alle tider har gjort det nemt at få adgang til byen fra søsiden. Havnen er et livligt tilholdssted for byens befolkning og der er altid en masse oplevelser at hente. Vi går en tur rundt i byen og høre flere historier fra livet i Grønland.
Varighed: 2 timer
Pris: 250,- DKK pr. pers.

Vandretur til ”Udkiggen”
Det yderste punkt syd for Qeqertarsuaq bliver kaldt ”Udkiggen” eller Qaqqaliaq på grønlandsk. Som navnet antyder, er det et rigtig godt sted at observere hvaler.
Turen tager ca. 2-3 timer t/r i roligt tempo.

Vandretur til Lyngmarksbræen
Efter 900 højdemeter og 3-4 timers krævende vandring, belønnes vi med synet af det enorme islag
Lyngmarksbræen. Med gletsjer-is under fødderne kan man for alvor nyde den svimlende smukke udsigt over Qeqertarsuaq og Diskobugten.
Bemærk: Det er vigtigt at pointere, at det er en fysisk krævende vandretur, som tager 3-4 timer hver vej. Har man dårlig ryg, knæ eller hofte skal man derfor overveje turen en ekstra gang. Vandresko/støvler anbefales på det kraftigste
Varighed: Dagstur
Pris: DKK 995,- Pr. pers

Oplev Qeqertarsuaq og omegn på mountainbike
Pris: DKK 200 pr. dag
Om Qeqertarsuaq
Diskoøen er interessant af mange årsager, ikke mindst på grund af den store artsdiversitet inden for flora. Øen er nemlig beliggende mellem lav- og højarktis, og sammen med med forekomsten af mange varme kilder, giver det en rigere vegetation sammenlignet med andre lokaliteter på samme breddegrad. F.eks. trives skærmplanten kvan storartet på øen. Havet er også meget rigt omkring Diskoøen, og det betyder generelt store forekomster af hvaler. Om foråret er området et af verdens bedste til at observere den store Grønlandshval. På grønlandsk har den det meget betegnende navn "Arfivik", der betyder "den tøndeformede". Om sommeren ses pukkelhvaler meget ofte helt tæt inde ved kysten.
Qeqertarsuaq blev grundlagt i 1773, netop som en slags hvalfangerstation. Byen ligger billedskønt placeret med basaltfjeldene som baggrundskulisse. Man kan rejse til Qeqertarsuaq fra både Ilulissat og Aasiaat.
Hundeslæde: Ja (vinter)
Midnatssol om sommeren: Ja
Nordlys: Ja, mulighed for at se det, når det er mørkt