Nuuk - udflugter og ture...

Nuuk - grønlands hovedstad har meget at byde på. Oplev byen og kig dig omkring og du vil se den smukkeste natur, der omkranser Grønlands hovedstad.

Sommer - Udflugter og ture Vinter - Udflugter og ture

Sommer - Udflugter og ture

Hvalhale, der stikker op af vandet, med mennesker i baggrunden i en båd.

Hvalsafari

Nuuks fjordsystem er fyldt med naturlige ressourcer, og pukkelhvalerne er faktisk fredet her som noget unikt. Dvs. at vi faktisk er det eneste sted i Grønland, hvor man ikke må jage pukkelhvaler. Pukkelhvaler er et af de dyr i verden, som rejser længst, og vi er heldige, at de kommer til Grønland i sommerperioden. Bardehvalerne kommer typisk fra Haiti og Puerto Rico, hvor de yngler i vinterperioden. Pukkelhvalen er den hval, vi oftest ser i vores fjordsystem, og er nem at kende ved dens puklede rygfinne og smukke hale. 

Pris: 1.095DKK
Varighed: 3-4 timer
Inkluderer: Hvalgaranti, kaffe, te og varm kakao
 

To personer, som står tæt på isfjord i en gul båd, og tager billeder af udsigten.

Isfjordssejlads

Vi rejser helt ind til Nuuks isfjord, hvor al is i fjorden stammer fra. Vejen til isfjorden, tager ca. 2 timer og vi kan være heldige at se hvaler, ørne og måske også sæler. Vi vil komme helt tæt på en masse isbjerge og nyde synet af deres mange former og farver. Hér, vil vi stoppe motorerne og lytte til den knitrende og smeltende is. Turen foregår med vores egne båder med opvarmet kabine, samt både inden- og udendørs siddepladser. Her er det en rigtig god ide at medbringe frokost med sig.

Pris: 2.095DKK
Varighed: 6 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

En glad kvinde i en gul båd, som har fanget to fisk.

Qooqqut Nuan Fisk og Spis

Denne tur er en 3-i-1 tur; Bådtur gennem fjorden i Nuuk, fisketur efter friske Grønlandske fisk, samt middag i en hyggelig restaurant. På ca. 1 time, sejler vi omkring 50km fra Nuuk. På bådturen gennem fjorden, fisker vi efter friske fisk, hvorefter sejler til restauranten. Her vil restauranten tilberede de friskfangede fisk, mens du kan se med, når fiskene fileteres. Der er også mulighed for vegetarret på den hyggelige restaurant, som tilbyder en lækker menu med en blanding af det fjerne Østens krydderier og Europæisk mad. 

Pris: 1.449DKK
Varighed: 6 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

To søpapegøjer, der flyver over vandet.

Søpapegøjetur

Kom med på en lille ø, lige syd for Nuuk, hvor søpapegøjerne bor og lægger æg i sommerperioden. På denne tur, kigger vi efter søpapegøjerne, som både færdes ude i det åbne hav og er på land for at yngle. Disse søpapegøjer genkendes ved deres farverige næb og deres størrelse på omtrent 30 cm. Vi kan dog ikke 100% garantere at se fuglene, da de er vilde dyr, og naturen kan selv være en sej modstander med rovdyr. 

Pris:
1.095DKK
Varighed: 3 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao
 

To personer, der vandrer gennem den flotte natur.

Kapisillit Isfjord Vandretur

Vi sejler ca. 2,5 time til spidsen af Kapisillit fjord, hvor man bliver sat af. Hér går man ca. 45 minutter på et fladt terræn og får udsigt over isfjorden. Herefter vandrer vi gennem den flotte natur, indtil vi når endnu en flot udsigt over isskosserne, der flyder i vandet. Under turen, kan vi endda være heldige at møde vilde dyr som hvaler, sæler og ørne. Der er også mulighed for at se får, der strejfer rundt i området, samt lokalt dyreliv som rensdyr, ræve og harer. Vi anbefaler kraftigt god vandrestøvler, da vi vandrer ca. 2 km i ujævnt terræn, frem til udsigtspunktet over fjorden. 

Pris: 2.095DKK
Varighed: 8 timer
Inkluderer: Guide og lokal skipper, samt kaffe, te og varm kakao
 

Smilende kvinde på SUP i vandet, med solskin i baggrunden.

Stand Up Paddling i Nuuk

Kom med og oplev SUP i kolonihavnens område i Nuuk. Vi har board, padlerne, tørdragten, sko og handsker, som du kan låne - Plus den personlige guide med.Vi fraråder at tage for langt ud, da strømmen kan være stærk.
Personalet vil fortælle dig, hvilke områder der frarådes at padle ved.

Pris: 395DKK
Varighed: 1,5-2 timer
Inkluderer: Guide
 

Tre personer på hver sin kajak i vandet, med en flot udsigt over byen.

Kajaktur

Denne tur er egnet til begyndere. Den starter med, at du vil møde vores lokale guide på vores kontor i kolonihavnen, som vil introducere dig for kajakken samt udstyr. Du vil også få en kort introduktion til kajakkens historie. Når alle er klar, tager I kajakkerne ned til stranden, hvor vores guide vil hjælpe dig med at navigere rundt i det lave vand, så du kan føle dig tryg og klar. Når alle føler sig sikre og godt tilpas, vil I begive jer ud og padle rundt i en times tid. Der kan være en isskosse i nærheden, som I kan padle frem til.  

Pris: 595DKK
Varighed: 2 timer
Inkluderer: Lokal guide

Flotte huse i byen ved vandet, med klar blå himmel og vand.

Qoornoq – forladt bygd

Selvom Qoornoq kaldes for ”Bjørneøen”, er chancen for at se en bjørn ekstremt lille. Vi tager til den forladte bygd Qoornoq og står derefter ud af båden for at udforske området. Stedet er nu et populært feriested med en sommerhusboplads for Nuuk’s beboere med en fantastisk udsigt, som ofte er præget af isbjerge, Efter gåturen, sejler vi sydpå, forbi vandfaldet ved bagsiden af Sermisiaq øen, inden vi kommer tilbage til Nuuk.

Pris: 1.449DKK
Varighed: 4-5 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

En kvinde, der er igang med at tage billeder af det flotte vandfald.

Det Hemmelige Vandfald

Har du brug for masser af frisk luft og smuk natur? Så tag på tur med os og oplev et smukt vandfald, som de færreste kender til. Turen vil starte med en kort sejltur i gummibåd. Når vi er i land igen, vil vi gå en kort tur på en stejl og ofte glat vej til det første vandfald. Det første vandfald er ikke så stort som det hemmelige vandfald, men det gør det ikke mindre smukt. Derefter går vi til det andet vandfald, som er ca. 20 meter højt, og ligger blandt 2 helt stejle klippevægge, som man kan komme ret tæt på. Vi anbefaler kraftigt, at du tager høje gummistøvler eller vandtætte vandrestøvler på.

Pris: 795DKK
Varighed: 3 timer
Inkluderer: Lokal guide og skipper, samt kaffe, te og varm kakao

3 smilende mennesker, og flot udsigt over byen med dens farverige huse ved vandet.

Byrundtur med guide

Kom med os og oplev kendte steder som parlamentet, nationalmuseet og udsigtspunktet, man ofte finder på postkort fra Nuuk. Parlamentet er blot et hurtigt stop, hvor vi fortæller lidt om Grønlands historie og buster samt malerierne, som vi kan se. Derefter går vi ned af Tuapanniguit langs Nuuks kyst, ned til Nuup Saava, hvor vi kan kigge mod Kangeq, som Hans Egede oprindeligt bosatte sig. Til slut går vi til udsigtspunktet med de gamle farverige huse, samt det ikoniske Sermitsiaq fjeld i baggrunden, som man kan genkende fra grønlandske postkort.

Pris: 325DKK
Varighed: 2 timer
Inkluderer: Guide

Byrundtur i bil eller bus

En guidet tur i bil eller bus gennem efterhånden mange kvarterer i Nuuk. Fra de nyeste forsteder til den gamle kolinihavn. Du vil få historisk indblik, helt tilbage til kolonotidens begyndelse og helt frem til Hjemmestyre-tiden (i dag; Selvstyre). I løbet af turen vil der være masser af muligheder for at stoppe og tage billeder eller tage en kort gåtur op til Hans Egede-statuen ved siden af katedralen.

Pris:  300,- DKK per person
Varighed: 1,5 time
Inkluderer:  Lokal guide/chauffør

Vandreture i fjeldene omkring Nuuk

Vigtigt: Bevæg dig ikke på egen hånd ud at vandre. Fjeldene i Nuuk ser fredelige ud, men de er krævende og terrænet kan være farligt for folk der ikke kender det.

Vi vil til enhver tid anbefale guidede ture i og omkring Nuuk. Hvis du vil på en sådan tur — ring endelig til os. Vi skal nok finde en tur til dig.

Tre personer med hver sin kajak i vandet.

Kajak-skole

”Kayak” er et internationalt ord, der stammer fra det grønlandske ord “qajaq”.
Lær at bruge dette ældgamle værktøj i dens rette element; Grønland
Efter lidt introduktion til kajak og noget teori, er vi klar til at hoppe ned i en kajak. Kajak-guiden er en kyndig kajakroer og vil følge jer tæt. Sikkerheden og udstyret er i top.

Pris: 995,- DKK pr. person
Varighed: 3 timer
Inkluderer: Udstyr til kajakturen, dragt handsker, kajak osv.
Inkluderer IKKE:  Drikkevarer eller snacks – medbring gerne jeres eget.

Nuuk - på egen hånd

Byen emmer af historie og kultur. Grønlands Nationalmuseum & Arkiver delt op i flere bygninger og har en spændende historie at fortælle om Grønlands historie. Museet har en del samlinger, bl.a. de velbevarede mumier fra Qilakitsoq ved Uummannaq. Mumierne blev fundet af lokale tilbage i 1972, hvor de fandt en gravplads med 6 kvinder og 2 børn.

En gåtur i den gamle kolonihavn er et must i Nuuk. Nationalmuseet og andre fredede og velbevarede, farverige bygninger er at se dernede. Havets Moder står på havbunden, smukt placeret ved vandkanten med udsigt til nordlandet.

Der er også flere spisesteder og caféer. Nuummiutter (Nuuk-borgerne) ynder at tage ud og mødes. Så gå endelig ud, det er en rigtig god måde at mødes eller observere de lokale på.

Om Nuuk

Nuuk er i en rivende udvikling og har sådan set altid været det, siden den blev til. I dag rummer hovedstaden flere caféer, kulturhus, svømmehal, lufthavn, flere havne og er hovedsæde for rigtig mange ting som bl.a. sygehus, domstol, uddannelse og mange større firmaer.

Byen er helt klart den by, hvor det tydeligst kommer til udtryk at”kulturen møder civilisationen”. Mange bohemeagtige kunstnere lever i Nuuk side om side med den 'stramme' forretningsmand. Her er plads til alle, og det er tydeligt at se, at lægen og kassedamen lever side om side.
 
Hundeslæde: Nej
Midnatssol om sommeren: NEJ, men det er lyst døgnet rundt om sommeren
Nordlys: Ja, mulighed for at se nordlys, når det er mørkt


Rejser med ophold i Nuuk

Vinter - Udflugter og ture

Gul båd i det blå vant ved isen, hvor en person også står på isen. Flot farverig bjerg i baggrunden, pga. solnedgang.

Vinter Isfjordssejlads

Vi rejser helt ind til Nuuks isfjord, hvor det er muligt at kunne komme op og gå på et tykt lag af fjordis pga. vinteren. Vejen til isfjorden tager ca. 2 timer, og vi kan være heldige at se sæler og de store havørne, dog uden garanti. Når vi når frem til havisen, stopper vi motoren, og går op på isen. Er man til vinterbadning, har man mulighed for at hoppe i vandet. Turen foregår med vores egne Targaer med opvarmet kabine, samt både inden- og udendørs siddepladser.

Pris: 2.095DKK
Varighed: 6 timer
Inkluderer: Kaffe/te, kakao og vand

Nordlys over vand og fjelder.

Nordlys

På denne nye tur, tager vi ud for at udforske den kolde arktiske nat i søgen efter nordlys. Fra mødestedet, tager vi ud mod Akia og derefter dybere ind i fjorden, uden nogen forstyrrende lys omkring os. Fordi nordlyset er et naturligt fænomen, er det svært at forudsige og garantere, at man oplever det. Bliver der overskyet i sidste øjeblik, kan vi annullere og man kan få refunderet sin billet, eller opleve nordlyset en anden dato. Vi sejler nemlig ikke, når der ikke er rimelig klar himmel.

Pris: 949DKK
Varighed: 3 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao
 

Qooenoq, også kaldt for "Bjørneøen". Blåt vand og blå himmel, med snedækket land.

Qoornoq – forladt bygd

Selvom Qoornoq kaldes for ”Bjørneøen”, er chancen for at se en bjørn ekstremt lille. Vi tager til den forladte bygd Qoornoq og står derefter ud af båden, for at udforske området. Stedet er nu et populært feriested med en sommerhusboplads for Nuuk’s beboere med en fantastisk udsigt, som ofte er præget af isbjerge. Efter gåturen, sejler vi sydpå, forbi vandfaldet ved bagsiden af Sermisiaq øen, inden vi kommer tilbage til Nuuk.

Pris: 1.449DKK
Varighed: 4-5 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

To personer, som står tæt på isfjord i en gul båd, og tager billeder af udsigten.

Fjord eventyr

Denne tur er fantastisk for familier, som elsker naturen. Turen er en vidunderlig kombi-tur, hvor man kan nyde udsigterne til nogle af de flotteste fjelde i Nuuk fjorden, mens vi fanger torsk eller rødfisk. Vi tager ind til en af vores fjorde for at fange torsk, hvor man kan krydse ”Polar Plunge” af sin liste. Derefter nyder vi en varm drik sammen, inden vi drager videre, hvor vi måske kan fylde vores poser med fisk. 

Pris: 995DKK
Varighed: 4 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

Smuk udsigt til Kapisillit i vinter, fyldt med sne og sol i baggrunden.

Kapisillit – Dagstur

Denne tur er perfekt til dem, der gerne vil opleve en længere sejltur med flotte aspekter af Grønland. Vi sejler dybt ind i af den østlige del af Nuuks fjordsystem, hvor vi sammen kan opleve nogen af de ældste fjelde i fjorden. Det er nemlig her, lokale kunstnere kommer og finder dyrebare materialer til kunsthåndværk. Efter ankomst i Kapisillit, går vi en tur top til kirken med en fantastisk udsigt over fjorden. Der er også mulighed for vinterbade, hvis man er til det. 

Pris: 1.995DKK
Varighed: 5-6 timer
Inkluderer: Kaffe, te og varm kakao

En person, der går gennem uberørt sne.

5-timers snekotur til udsigtspunkt

Tag med os på vintereventyr, fra hjertet af Grønlands hovedstad, Nuuk, til det fantastiske udsigtspunkt ”Nedkørslen”. Eventyret starter fra Nuuk, hvor vi sammen vil gå i højden mod shelteret. Vi vil delvist følge et sikkert snescooterspor gennem uberørt sne, hvor vi kan holde øje med dyrelivets spor og nyde freden i vinterlandskabet. Selvom sporet kommer til at udfordre dig med ca. 400 meters højdestigning, vil den fantastiske udsigt gøre hvert et skridt værd! Når vi når frem til shelteret, nyder vi udsigten med en varm drik sammen.

Pris: 895DKK
Varighed: 5-6 timer
Inkluderer: Guide, kaffe, te og varm kakao

Mange flotte og farverige huse ved vandet i byen.

Byrundtur med guide

Kom med os og oplev kendte steder som parlamentet, nationalmuseet og udsigtspunktet man ofte finder på postkort fra Nuuk. Parlamentet er blot et hurtigt stop, hvor vi fortæller lidt om Grønlands historie og buster samt malerierne, som vi kan se. Derefter går vi ned af Tuapanniguit langs Nuuks kyst, ned til Nuup Saava, hvor vi kan kigge mod Kangeq, som Hans Egede oprindeligt bosatte sig. Til slut går vi til udsigtspunktet med de gamle farverige huse, samt det ikoniske Sermitsiaq fjeld i baggrunden, som man kan genkende fra de grønlandske postkort.

Pris: 325DKK
Varighed: 2 timer
Inkluderer: Guide

Smuk udsigt til nordlys over byen.

Nordlys med bil

Tag med os i en grøn hybridbil og oplev en hyggelig tur rundt til de flotteste og mørkeste udsigtspunkter omkring Nuuk. Turen køres med en lokal guide, hvor du vil høre om adskillige folkesagn omkring aurora, samt om byens historie og kultur. Vi sørger for en varm drik under turen, især til de kolde stops, hvor vi kommer uden for og forhåbentligt oplever et af de mest majestætiske naturfænomener i Arktis. Er vi uheldige med de uforudsigelige nordlys, kan du gratis komme med på endnu en nordlystur!
​​​​
Pris:
650DKK
Varighed: 2 timer
Inkluderer: Lokal guide, kaffe, te og varm kakao
 

En person, som tager billeder af udsig til byen, med grå himmel i baggrunden.

Nuuk - På egen hånd

Byen emmer af historie og kultur. Grønlands Nationalmuseum & Arkiver delt op i flere bygninger og har en spændende historie at fortælle om Grønlands historie. Museet har en del samlinger, bl.a. de velbevarede mumier fra Qilakitsoq ved Uummannaq. Mumierne blev fundet af lokale tilbage i 1972, hvor de fandt en gravplads med 6 kvinder og 2 børn.

En gåtur i den gamle kolonihavn er et must i Nuuk. Nationalmuseet og andre fredede og velbevarede, farverige bygninger er at se dernede. Havets Moder står på havbunden, smukt placeret ved vandkanten med udsigt til nordlandet. Der er også flere spisesteder og caféer. Nuummiutter (Nuuk-borgerne) ynder at tage ud og mødes. Så gå endelig ud, det er en rigtig god måde at mødes eller observere de lokale på.