Udflugter "til lands"
Isbjerge – gigantiske isbjerge - er synonym med byen Ilulissat, som da også betyder ”isfjelde” på grønlandsk. Byen er placeret ved fjordmundingen til Ilulissat Isfjord og har den mest fantastiske kulisse i form af kolossale isfjelde, der kontinuerligt kælves ud i isfjorden fra den mest isproducerende gletsjer på den nordlige halvkugle.
Kangia, som fjorden hedder på grønlandsk, kom fortjent på UNESCO's Verdensarvsliste i 2004, og siden er Ilulissat blevet et ”must see” for næsten alle grønlandsrejsende. Det er der rigtig mange gode grunde til.
Byen er placeret godt 350 km nord for Polarcirklen og har alt det, som kendertegner Grønland for de fleste: Midnatssol om sommeren, polarmørke og nordlys om vinteren, hvaler & sæler, masser af slædehunde, historiske sights fra eskimoernes tid på den gamle boplads Sermermiut, flotte træhuse fra kolonitiden og ikke mindst et moderne og driftigt udtryk med butikker, uddannelsesinstitutioner, sportsaktiviteter m.m.
Ilulissat har det ubetinget største udbud af udflugtsmuligheder for besøgende i Grønland. Tilmed kan du forkæle dig selv med god mad og drikke på byens restauranter og caféer, når du om aftenen fordøjer dagens mange spændende indtryk fra hav og fjeld.
Hundeslæde: Ja (vinter)
Midnatssol om sommeren: Ja
Nordlys: Ja, mulighed for at se det, når det er mørkt

Guidet byrundtur, Ilulissat
Mange siger "Jamen, vi kan da selv gå rundt i byen". Ja, det kan man; men på denne byvandring med guide går vi et spadestik dybere. Vores 'Guidet Byvandring' er en let genvej til god viden og finurlige historier.
Ilulissat — Jakobshavn blev grundlagt i 1741 og er i dag Grønlands tredje største by med over 4.500 indbyggere. Navnet 'Ilulissat' betyder "Isfjelde".
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: DKK 250
Guidet gåtur til Sermermiut
Få den fascinerende historie om disse seje naturfolk, i netop de omgivelser, hvor de levede deres barske liv på godt og ondt.
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: DKK 295

Vandretur langs isfjorden
Varighed: Ca. 5 timer
Pris: DKK 450
Slædehundebesøg
På denne udflugt inviterer vi dig med til fodringen af et spand hunde, hvor der må ses, føles, røres og ikke mindst høres, når op til 20 hunde råber i kor. Hundeejeren vil demonstrere slæden, selerne, pisken og fortælle om livet som slædehund.
Varighed: 2 timer
Pris: DKK 250
Forslag til rejser i Ilulissat
Udflugter "til vands"
Udflugter til vands
At sejle i Grønland og opleve en isfjordssejlads fra Ilulissat er et must og det samme gælder at få taget nogle fantastiske billeder af de enorme isbjerge. Sejlturen er fra Ilulissat havn og ud til Isfjeldsbanken, hvor de allerstørste isbjerge grundstøder på den undersøiske moræne på godt 350 meters dybde. Oplev dette naturfænomen fra nærmeste hold imens du får indsigt i glaciologiens fascinerende verden, i form af isens tilblivelse på Indlandsisen og dens kælving ved bræfronten ca. 65 km inde i fjorden. Klimaforandringernes udtryk her i Arktis bliver også beskrevet.
Andre sejlture til bygder og evt. hvalsafarier er også fantastiske. Den friske luft og lyset, giver en speciel stemning. Husk hue og vanter!

Isfjordssejlads — dagsture eller midnatssejlads
Isfjordssejlads — Sejlturen er fra Ilulissat havn og ud til Isfjeldsbanken, hvor de allerstørste isbjerge grundstøder på den undersøiske morræne på godt 350 meters dybde. Oplev dette naturfænomen fra nærmeste hold imens du får indsigt i glaciologiens fascinerende verden i form af isens tilblivelse på Indlandsisen og dens kælving ved bræfronten ca. 65 km inde i fjorden.
Klimaforandringernes udtryk her i Arktis bliver også beskrevet.
Varighed: Ca. 3 timer
Pris: DKK 695

Sejltur til bygden Ilimanaq
Syd for isfjorden ligger bygden Ilimanaq i smukke omgivelser. Ilimanaq har en række smukke gamle kolonibygninger og er kendt for de fine ørreder, der fanges i Tasiusaq bag bygden. Mange fjeldvandrere tiltrækkes af de fine vandremuligheder ved bygden og tilbringer en nat eller to i telt i området.
Varighed: 5 timer (2-3 timer i bygden)
Pris: DKK 990

Sejltur til bygden Oqaatsut
Isolerede små bygdesamfund er noget særligt i Grønland. De har både Internet og fladskærme i bygderne, men livet leves i et andet tempo. Bygden Oqaatsut, også kendt som Rodebay, ligger naturskønt placeret nord for Ilulissat. I dag har Oqaatsut ca. 45 indbyggere, egen skole, kirke, købmand, og endda den lille restaurant „H8“
Varighed: Ca. 5 timer
Pris: DKK 950

Hvalsafari
Det overrasker de fleste, hvor stor en oplevelse det er at komme helt tæt på så store dyr som hvaler. I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter jævnligt. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent.
Varighed: Ca. 4 timer
Pris: DKK 1.195

Dagstur til Eqi gletsjer - den kælvende bræ
Få steder i Grønland er ligeså smukke som Eqi-bræen, der løber ud i fjorden 80 kilometer nord for Ilulissat. Med båd er det muligt at komme helt ind til kanten af bræen og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af isfjelde, der brager ud i vandet, er betagende.
Varighed: Ca. 10 timer
Pris: DKK 2.295
Forslag til rejser i Ilulissat
Udflugter "i luften"
Udflugter i luften
Helt inde i Isfjorden fødes de store isfjelde ved kælvinger ved bræfronten. Helikopteren gør en halv times stop ved kanten af Indlandsisen, hvor deltagerne får et foredrag omkring de mange spændende fakta om isen, som videnskabsfolkene beriger os med, og som har et omfang og en størrelse, der næsten ikke er til at begribe.
Det fastvingede fly flyver en anden og lidt længere rute. Uanset hvilken tur du vælger, er det en eventyrlig oplevelse at se isfjorden og området fra luften.

Helikoptertur: Kangia Classic
Denne tur er den ene af de 2 muligheder for at komme helt ind i hjertet af UNESCO-området. Ingen båd eller vandrer kan komme her på den yderste fjeldkant foran den gigantiske bræ.
Med en produktion af 43 millioner tons is og en fart på 50 meter om dagen er Ilulissat Isbræ den mest isproducerende gletsjer — ikke kun i Grønland, men på hele den nordlige halvkugle. Bræen er syv kilometer bred og over en kilometer tyk. Det er et fantastisk syn at se disse uendelige ismasser og enorme naturkræfter.
Varighed: Ca. 2 timer (selve turen tager ca. 1½ time hvoraf de 50 min. er flyvetid og 30 min. ved bræen)
Pris: DKK 3.995 (sommer) / DKK 4.495 (vinter)

Air Zafari Master Explorer — fastvinget, 2 motors fly
Vi flyver mod nord langs med Ataa Sund — samme vej som vores daglige tur til Eqi Gletsjeren. Vi er hurtigt på den anden side af Paakitsoq fjorden og flyver helt tæt forbi Glacier Lodge Eqi og drejer rundt forbi gletsjeren. Herfra følger vi kanten af Indlandsisen i sydlig retning og ser fjelde og søer på kanten af isen.
På den anden side af Den Døde Bræ åbnes det store område ved Sermeq Kujalleq — den enorme gletsjer, som producerer alle isbjerge i Kangia Isfjord. Her flyver vi i 8-taller for at få det hele med, og slutter turen af med at flyve ud til isbjergene foran Ilulissat. En vaskeægte imponerende oplevelse venter dig.
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: DKK 4.695

Air Zafari Kangia Isua Glacier Adventure
Denne tur er den anden mulighed for at komme helt ind i hjertet af UNESCO-området. Det er stort set den samme tur som helikopterturen "Kangia Classic". Forskellen er dog, at flyet her ikke kan lande inde ved isbræen, men til gengæld flyver den ned omkring bygden Ilimanaq på vejen tilbage.
Varighed: Ca. 1 time
Pris: DKK 2.695
Forslag til rejser i Ilulissat
Vinterudflugter
Vinterudflugter
Udover hundeslæde, er der nordlys, klar stjernehimmel, masser af sne og frisk og klar luft, som gør Ilulissat området til en fantastisk vinterdestination.

Hundeslædetur (sværhedsgrad: 2 á 5)
Hundeslæden er et af de stærkeste vartegn for Grønland og en 2.000 år lang tradition for Inuitfolket. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode. Og grundprincippet er stadig det samme som før vikingetiden: En flok hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Oplevelsen kan ikke forklares — den skal prøves.
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: DKK 1.295

Guidet nordlyssafari
På vinteraftener med klar himmel forekommer det smukke nordlys over Ilulissat. Vi kører væk fra byens blændende lys og går ud, hvor mørket er tættest. Din guide vil fortælle vidt og bredt om fænomenets opståen og give tips og tricks til, hvordan du bedst får foreviget farvernes vandring over nattehimlen.
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: DKK 250

Inuit Legends - Sagn og Myter
Du bydes velkommen i vores tørvehytte på fjeldet, hvor du kan pakke dig ind i skind og tæpper fra den grønlandske fauna. Vores guide vil introducere dig til de sagn og myter, som er blevet fortalt gennem generationer og i vintermånederne holder vi løbende øje med, om nordlyset danser over himlen uden for.
Varighed: Ca. 3 timer
Pris: DKK 500 (inkl. grønlandsk kaffe, alkohol)

Guidet vandretur med snesko
På grund af det snedækkede vinterlandskab, kan det være svært at udforske verdensarvsområdet i løbet af vinteren. Markeringer på de længere vandreruter er ofte dækket af sne. Men med en lokal guide og snesko bliver det lettere.
Varighed: Ca. 4 timer
Pris: DKK 450
Forslag til rejser i Ilulissat
Oplevelser på egen hånd

Ilulissat Museum

Ilulissat Kunstmuseum

Restauranter og spisesteder
"Alt godt fra havet" er ingen overdrivelse her, hvor man lokalt lander hellefisk, rødfisk, stenbider, torsk, havkat, laks og fjeldørred. Læg dertil snekrabber, rejer, kammuslinger og blåmuslinger og så er du halvvejs igennem grønlandsbuffeten. For oveni kommer rensdyr, moskusokse, Sydgrønlandsk lam og de mere eksotiske indslag som hval, sæl og måske isbjørn!
Altstammen kan nydes med vin eller god grønlandsk produceret øl.

Vandreture
Vil du vandre 45 min eller 3 timer — valget er dit!