Diskoøen, isbjerge og Eqi Gletsjer

Kom tæt på is i alle afskygninger - en enestående rundrejse i Diskobugten.

Rejsen kort Dagsprogram Pris- og praktisk info

Rejsen kort

Oplev Diskoøens isbræ, de enorme isbjerge og legende hvaler i Diskobugten og Eqi gletsjerens øredøvende kælvinger længere mod nord. På denne rejse kommer du til at opleve alle former for is.

Qeqertarsuaq på Diskoøen er efter vores mening et af de smukkeste steder i Grønland. Der er smukke lavalandskaber med klargrønne mosplanter.

Turen går videre til Glacier Lodge Eqi, som er en unik og svært tilgængelig destination (ofte udsolgt) i Grønland. Hyttesamfundet ligger med ansigt ud til den kælvende gletsjer Eqip Sermia – blot 80 km og 3-5 timers sejlads nord for Ilulissat. Vi har sørget for, at der er hytter til rådighed til dig.

I Ilulissat bor du på Hotel Icefiord med front direkte ud til den UNESCO fredede isfjord, som med garanti vil betage - deraf navnet til hotellet.

Glæd dig til

  • Isbjerge, isfjelde, gletsjere og Ilulissat Isfjord
  • Sejlads med masser af mulighed for at se hvaler
  • Mulighed for vandreture i verdensklasse på gode og smukke stier
  • At opleve Qeqertarsuaq by, hvor folk er meget smilende og imødekommende
  • UNESCO´s Verdensarvsliste-destination
  • At holde dig vågen og se en evig solnedgang: Midnatssolen
  • Diskobugtens meget efterspurgte destination: Glacier Lodge Eqi
  • At opleve kontrasten mellem en ”storby” og en mindre by i Grønland

Program

Dag 1. København – Iluissat via Kangerlussuaq
Fra København til Kangerlussuaq er flyvetiden ca. 4 timer og 40 minutter. I Kangerlussuaq skifter du til et mindre indenrigsfly, der tager dig til Ilulissat - stedet med de enormee isbjerge.

Dag 2. Ilulissat – Qeqertarsuaq
Afgang om eftermiddagen med Disko Line til Qeqertarsuaq. Med en hurtiggående Targa krydser du Diskobugten. Allerede 2 timer senere er skibet fremme i Qeqertarsuaq. Her bliver du indkvarteret på Hotel Disko Island.

Dag 3. Qeqertarsuaq - dag fri
Et af de smukkeste vandreture i Diskobugten, er turen op til Lyngmarksbræen. Denne kan nås i idag. Ellers er der flere andre vandremuligheder, hvor de alle har en ting tilfældes: der er så smukt.

Dag 4. Qeqertarsuaq - Ilulissat
Efter et par dage i (efter vores mening) paradis, går turen tilbage til isbjergenes hovedstad Ilulissat. Her er også lækkert men på en anden måde. Ved ankomst til Ilulissat bliver du hentet af hotellets bus og kørt til Hotel Icefiord.

Dag 5. Ilulissat – Glacier Lodge Eqi
Om morgenen sejles der til Glacier Lodge Eqi - en tur på 3-5 timer. Skibet ligger ca. to timer foran gletsjeren og venter på kælvinger, mens der serveres frokost. Båden lægger herefter til ved Port Victor og du indkvarteres i lodgen.

Dag 6. Glacier Lodge Eqi – Ilulissat
Den sidste morgen i Glacier Lodge Eqi. Vi foreslår, at du bruger formiddagen på at gå rundt og evt. lidt op i terrænet og få et overblik over det syn, du lige om lidt skal sige farvel eller på gensyn til.

Dag 7. Ilulissat, byrundtur og Sermermiut vandring
Formiddagen bruges på en dejlig byrundtur i Ilulissat og eftermiddagen på en smuk gåtur til Isfjorden og Sermermiut.

Dag 8. Ilulissat – København via Kangerlussuaq
Dagen begynder med morgenmad på hotellet og et sidste kig på Ilulissat og isfjorden for denne gang.
Hjemrejsen foregår med et mindre fly til Kangerlussuaq og videre til København over Atlanten.

Klik her for at se detaljeret dagsprogram her

NB! Ønsker du flere dage i Ilulissat, kan du enten ringe eller skrive til os. Vi laver den ønskede forlængelse og giver mere end gerne et bud på en tilføjelse af rejsen.

Dagsprogram

Dag 1. København – Ilulissat via Kangerlussuaq

Det tager ca. 4 timer og 40 minutter at flyve fra København til Kangerlussuaq. Kangerlussuaq er stadig hovedlufthavnen i Grønland. 

I Kangerlussuaq skifter du til et mindre fly, der tager dig til Ilulissat. Byen med de enorme isbjerge og den flotteste udsigt over Diskobugten.

-/F/-

Ilulissat - Hotel Icefiord

Hotellet ligger placeret i vandkanten til Diskobugten ganske tæt på isfjordsmundingen - og med havudsigt fra samtlige 30 værelser, giver navnet næsten sig selv - Hotel Icefiord.

Dag 2. Ilulissat – Qeqertarsuaq

Afgang fra Ilulissat til Qeqertarsuaq. Med en hurtiggående Targa krydser du Diskobugten. Allerede 2 timer senere er skibet fremme i Qeqertarsuaq. Her bliver du indkvarteret på Hotel Disko Island.
Qeqertarsuaq er efter vores mening et af Grønlands smukkeste steder. Det er ikke til at beskrive. Det er en følelse. Her er bare så smukt. Det er der også andre steder i Grønland, men i Qeqertarsuaq er det på en speciel og nærmest surrealistisk måde. Derudover er folk så søde og rare i byen.
Qeqertarsuaq betyder ”stor ø” og er på størrelse med Sjælland. Der er kun denne ene by og en lille bygd (Kangerluk). Resten er på én gang blid og rå og vældig imponerende smuk natur.

M/-/-

Qeqertarsuaq

Frodigheden vil ingen ende tage og kontrasten mellem lavafarver, det grønne mos og havet med dets isbjerge, gør stedet til ét af de mest fotogene i Grønland.

Dag 3. Qeqertarsuaq – basaltfjelde

Disko øen tilbyder en natur, som er helt anderledes end den man oplever ved "fastlandet" Grønland. Øen er dannet ved vulkansk aktivitet. Basaltfjelde, sorte sandstrande og grøn bevoksning er typisk for området. Lige bag ved byen Qeqertarsuaq, tårner de høje basalt fjelde sig op. Basaltfjelde der er ca. 1000 m høje, har gletsjere på toppen. 

Er du vinterbader, tilbyder vi besøg i sauna på den sorte strand v. Qeqertarsuaq. Her kan du få varmen efter et døb i Diskobugten blandt isbjerge. Sauna er smukt placeret med udsigt over Diskobugten.

M/-/-

Dag 4. Qeqertarsuaq - Ilulissat

Efter et par dage i (efter vores mening) paradis, går turen videre til isbjergenes hovedstad Ilulissat. Her er også lækkert men på en anden måde. Ved ankomst i Ilulissat bliver du hentet af Hotel Icefiords bus og kørt til dit hotel.

Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste. Isfjorden er et af de første områder i Arktis, der har fået plads på listen. Selvom området er fredet, er der særlige tilladelser til at sejle blandt isbjergene og flyve helikopterture.

Der er mange spændende spisesteder i byen. Om man er til en burger, Thai-mad eller en lækker 3-retters menu, kan det fås i Ilulissat. Hotellerne har også hver deres specialiteter, så har du ikke lyst til at gå for langt, kan du vælge at spise på hotellets restaurant.

M/-/-

Dag 5. Ilulissat – Glacier Lodge Eqi

Tidlig morgen sejles der til Glacier Lodge Eqi. Turen er beregnet til at tage 3-5 timer. Det issikre skib ligger ca. to timer foran gletsjeren og venter på kælvinger. Her serveres også en god frokost. Det er en heldagstur, hvor der virkelig er mulighed for at fordybe sig i oplevelsen og sejladsen i det isfyldte farvand.
Tidlig eftermiddag lægger skibet til ved Glacier Lodge Eqi, sætter dig af og tager gæster med tilbage til Ilulissat. Du bliver indkvarteret i én af de flotte hytter med smuk udsigt til den kælvende gletsjer.

Opholdet er ”all inclusive”, hvilket vil sige at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. Der er ikke mulighed for at købe noget i en butik, men der kan selvfølgelig købes drikkevarer til maden, hvis du ønsker det.

M/F/A

Eqip Sermia – Eqi Gletsjer

Forestil dig en total stilhed blive afbrudt af torden. Man kigger op og tænker: Tordner det? Det er såmænd bare Eqi Gletsjer, der kælver. Små eller store stykker is brækker af, rammer vandet med et plask og skaber større eller mindre bølger.

Dag 6. Glacier Lodge Eqi – Ilulissat

Morgenmad og frokost på Glacier Lodge Eqi. Til dem der har lyst, er der efter morgenmaden mulighed for en smuk vandretur til morænen. Man vandrer via lagunen til bræfronten og indtager sin medbragte frokostsandwich fra Café Victor siddende i 1. parket på den gamle randmoræne med udsigt over bræen og bræfronten og med udsigt ned i de dybe isspalter. Efter frokost går turen tilbage til Glacier Lodge Eqi. Turen tager typisk ca. 4 timer fra Glacier Lodge Eqi og retur. Når du kommer retur, er der eftermiddagsafgang til Ilulissat omkring kl. 14. Ankomst til Ilulissat omkring kl. 19 og indkvartering på Hotel Icefiord. Vil du ud at spise og opleve andet end hotellets gode restaurant, er der alt fra caféer til 4-stjernede restauranter.

M/F/-

Ilulissat - gigantiske Isbjerge

Ilulissat - Jakobshavn. Ingen tvivl om at Ilulissat er ”verdens navle”, når man taler om det at rejse til Grønland.

Dag 7. Ilulissat, byrundtur og Sermermiut vandring

Morgenmad på hotellet. Tag en ekstra kop kaffe og nyd den smukke udsigt til isfjorden
Om formiddagen er der arrangeret en guidet byrundtur til fods. Guiden fortæller om byens historie, dens nutid og den smukke natur omkring Ilulissat. Dagligdagen i Ilulissat er som mange andre byer i Grønland, hvor det handler om fiskeri.

UNESCO har fredet Ilulissat Isfjord og Sermermiut området. Om eftermiddagen er der arrangeret en guidet gåtur derud. Guiden vil fortælle hvad en UNESCO-fredning gør ved Ilulissat som by og selve stedet. Der hører spændende historier til og det ses tydeligt, hvorfor netop dette sted, er blevet fredet. Meget smukt – simpelthen.

M/-/-

Dag 8. Ilulissat – København via Kangerlussuaq

Dagen begynder med morgenmad på Hotel Icefiord og et sidste kig på Ilulissat og isfjorden for denne gang.
Hjemrejsen foregår med et mindre fly til Kangerlussuaq og videre til København. Husk at du kan købe toldfrit i Kangerlussuaq på din vej tilbage. Når du det ikke i Kangerlussuaq, er der et lille udvalg ombord i flyveren over Atlanten.

M/-/A

Takuss’ – vi ses!

OBS! — forlængelse af rejsen?

Synes du rejsen er for kort og ønsker at forlænge oplevelsen? Uanset om det er til en anden destination i Grønland, kan du roligt spørge os. Vi har god viden om Grønland og kan nemt og hurtigt vejlede dig.

Klik her for pris og praktisk info

Pris- og praktisk info

Prisen inkluderer

  • Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat // Ilulissat-Kangerlussuaq-København (Air Greenland)
  • 4 nætter på Hotel Icefiord (Ilulissat) i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Hotel Disko Island, Qeqertarsuaq i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 1 nat på Glacier Lodge Eqi (standardhytte), v. 2 personer inkl. helpension (start og slut med frokost)
  • Transport fra/til lufthavn og hotel (Ilulissat)
  • Sejlads: Ilulissat-Qeqertarsuaq-Ilulissat-Eqi-Ilulissat
  • Udflugter i Ilulissat: Byrundtur og gåtur til Sermermiut
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Alle skatter og afgifter

Prisen inkluderer ikke

  • Måltider, udover morgenmad og måltider på Atlantflyvningen
  • Udflugter, udover de 2 inkluderede
  • Rejseleder (denne rejse er på egen hånd)
  • Rejse— og evt. afbestillingsforsikring
  • Enkeltværelsestillæg/hyttetillæg, 6.400 DKK. Dog ikke muligt ved Eqi

Bemærk venligst, at prisen på rejsen er en frapris, da der kan være tillæg for en dyrere flybillet type samt en anden hytte/værelses standard, afhængig af hvordan pladssituationen ser ud, når rejsen bookes. Du har selvfølgelig først forpligtet dig til at købe rejsen, EFTER du har bekræftet et evt. tillæg i prisen.

Har du brug for yderligere forklaring, er du meget velkommen til at kontakte os.

Måltider

Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.

På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På indenrigsflyvningerne i Grønland serveres typisk en kop kaffe og en småkage.

Overnatning

Adgang til el

Det er muligt at få opladet batterier til digitalkamera på hotellerne (med egen oplader). Adgang til el kan dog ikke tilbydes under opholdet i Glacier Lodge Eqi, da el kun bliver produceret i kortere perioder i løbet af dagen, af en generator. Medbring derfor evt. ekstra batterier til dette ophold.

Mobiltelefon

Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden.

OBS

Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly og skib.

Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Vi vil tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid.

Diskoøen, Isbjerg og Glacier Lodge Eqi - Indhent rejsetilbud

Ja tak, jeg vil gerne modtage det bedst mulige tilbud for ovenstående rejse.

*
*
*
*
Turkode: IGQE

Kontakt os

Andre spændende rejser

Nyhedsbrev

Udfyld felterne for at modtage nyhedsbrevet