Juni - rejser til Grønland

I juni vil den sidste is i de inderste fjorde og søer forsvinde. Solen bevæger sig rundt på himlen hele døgnet. Et mylder at små planter og blomster er på overarbejde, for de har meget at nå i den hektiske arktiske sommer. Luften er stadig meget ren og tør, så selv en dag med sol og plus 10-15 grader vil føles som en dejlig sommerdag. Et sikkert juni-tegn er de store stimer af ammasatter (en lille laksefisk), der trækker op langs kysten som et gigantisk spisekammer for både mennesker, sæler og hvaler. Derfor kommer pukkelhvalerne også tættere på kyst og byer.