Rejsen kort
Solen er endelig kommet tilbage fra sit vinterhi og nu kommer den alt for korte hundeslædesæson og skal nydes de næste par måneder. Det er en helt særlig oplevelse at opleve det smukke grønlandske vinterlandskab fra hundeslæde. Hold også godt øje med nordlyset!
Ilulissat er et godt udgangspunkt for hundeslædeture. Der er cirka 3.000 slædehunde i Ilulissat og kuskene er klar til at give gæster fra udlandet en oplevelse for livet.
Glæd dig til
- Kom til ”hovedstaden” i Diskobugten i vinterklæder
- Kør hundeslæde i smukke omgivelser
- Overnat i Igloo lodge ved Sermermiut
- Vandretur med snesko
- Find ud af at nordlys er en larmende stille og vild oplevelse
- Oplev en UNESCO Verdensarvsliste-destination
- Vandretur v. Kangia isfjord
- Tag de flotteste billeder af snelandskab, hundeslæde og enorme isbjerge
- Sejlads blandt gigantiske isbjerge i isfjorden
- Lær Knud Rasmussen (polarforsker) at kende i hans fødehjem, der i dag er museum
- Oplev de smukkeste og hurtigste solnedgange
Program
Dag 1. København – Ilulissat via Kangerlussuaq
Blot 4½ times flyvning over Nordatlanten tager det at flyve til Kangerlussuaq, hvorfra du skifter til et mindre fly, der på 45 min. tager dig endnu længere nordpå – til Ilulissat ved Diskobugten.
Dag 2. Ilulissat - hundeslæde
Oplev en rejse med hundeslæde i omegnen af Ilulissat.
Dag 3-4. Iglo lodge
Tag med pistemaskine ind i baglandet ved Ilulissat. Kortere vandretur med snesko i området. Overnat i Iglo lodge og nyd udsigten til nordlys ude i vildmarken.
Dag. 5. Vandring m. udsigt til isbjerge
Oplev de enorme isbjerge v. Sermermiut. Vi vandrer med udsigten over Kangia isfjorden. Sejl blandt isfjeldene og spot nordlys på havet.
Dag 6. Hjemrejse Ilulissat – København via Kangerlussuaq
Hjemrejsedag. Dagen starter tidligt og slutter sent i København.
Dagsprogram

Dag 1. København — Ilulissat via Kangerlussuaq
Flyveturen fra København til Kangerlussuaq med Air Greenland tager ca. 4½ time. Med god service og film på menuen går tiden hurtigt.
I Kangerlussuaq skifter du over til et mindre fly, der tager dig til Ilulissat. Hotellets bus holder og venter i Ilulissat Lufthavn og kører de 5-10 min. ned til Hotel Icefiord.
En byrundtur i Ilulissat giver et god indtryk af livet i Arktis. Oplev Zionskirken eller Knud Rasmussens fødehjem, idag Ilulissat museum. Se de forskellige udflugtsmuligheder her.
-/F/-
Ilulissat - gigantiske Isbjerge
Ilulissat - Jakobshavn. Ingen tvivl om at Ilulissat er ”verdens navle”, når man taler om det at rejse til Grønland.

Dag 2. Ilulissat – hundeslæde, sagn og myter
På denne rejse er der arrangeret en hundeslædetur på 2 timer i området ved Ilulissat.
Hundeslæden er et af de stærkeste vartegn for Grønland og en 2.000 år lang tradition for Inuitfolket. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode. Og grundprincippet er stadig det samme som før vikingetiden: En flok hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Oplevelsen kan ikke forklares — den skal prøves.
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med ca. 5.000 indbyggere. Det er nok den by i Grønland, hvor der er flest hoteller og anden form for indkvartering. Byen er godt besøgt af folk fra hele verden nok mest pga. isfjorden og dens enorme isbjerge.
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Isfjorden er et af de første områder i Arktis, der har fået plads på denne fornemme liste. Selvom området er fredet, er der særlige tilladelser til at sejle blandt isbjergene og flyve helikopterture.
En gratis mulighed – nordlys!
I januar - marts måned er det muligt at se nordlys. Er det skyfrit og mørkt nok, er der så godt som garanti for at se nordlys.
M/-/-

Dag 3-4: Iglo Lodge
Fra Ilulissat tager vi dig med på en 15 km lang kørsel med en pistemaskine, der vil føre os ind i vinterbaglandet. Vi vil køre igennem dale omkranset af sneklædte fjelde og over isdækkede søer.
I ødemarken kommer vi frem til Iglo lodge. En fin bjælkehytte med flere sne Iglo'er bygget lige nedenfor.
Bjælkenhytten og de mange Iglo'er vil danne rammen for resten af dit ophold i Iglo Lodge.
To af vores Iglo Lodge managere vil herfra guide dig gennem dit ophold. Du vil nyde en lækker frokost og aftensmad med traditionelle grønlandske råvarer
I løbet af dagen tager vi dig med på sneskostur.
Inkl. i turen er varme moderne soveposer, så oplevelsen bliver helt i top.
Program for turen:
Dag 1:
10.00-11.30 Afgang med pistemaskine til Iglo Lodge.
13.00 Frokost i hytten.
14.00-16.00 Sneskotur til udkigspunkt over Kangia Isfjorden.
16.00 Kaffe og kage i hytten.
16.00-19.00 Fri tid, evt. vandring til diverse udkigspunkter.
19.00 Aftensmad og hygge i hytten.
20.00 Aftenkaffe samt udkig efter nordlys
Dag 2:
08.00-09.00 Morgenmad i hytten.
09.00-10.30 Afgang med pistemaskine tilbage til Ilulissat
PS: Inkluderet i dette ophold er en arktisk sovepose. Som liggeunderlag benytter vi rensdyrskind, så normalt kan man fint holde varmen inde i sin Iglo. Skulle man dog have lyst, til at sove i en køje. Så er der enkelte som lister sig ind i bjælkehytten i løbet af natten.
M/F/A + M/-/-
Dag 5. Sermermiut vandring og isfjordssejlads
.jpg)
Dag 6. Hjemrejse Ilulissat – København via Kangerlussuaq
Nu står hundeslæde og Ilulissat/Grønland på dit rejse CV og oplevelsen har givetvis været uforglemmelig.
Hjemrejsen påbegyndes i dag. Der er tidlig afrejse fra Ilulissat og sen ankomst til København. Husk at lægge 4 timer oveni den grønlandske tid.
M/-/-
OBS! — forlængelse af rejsen?
Pris- og praktisk info
Prisen inkluderer
- Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r (Air Greenland)
- 4 nætter på Hotel Icefiord (Ilulissat) i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
- 1 nat på Iglo lodge, inkl. transfer m. pistemaskine og vandretur m. snesko (fuldpension under ophold)
- Transport fra/til lufthavn og hotel (Ilulissat)
- Guidet udflugter: 2 timers hundeslædekørsel (2 per slæde)
- Leje af skindtøj til slædeturen - Anorak + Arktiske støvler
- Vandretur v. Sermermiut
- Isfjordssejlads
- Bidrag til rejsegarantifonden
- Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Måltider, udover morgenmad og måltider på Atlantflyvningen
- Andre udflugter udover de nævnte i "prisen inkluderer"
- Rejseleder (denne rejse er på egen hånd), v. Iglo lodge er der værter.
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 2.325 DKK
Bemærk venligst, at prisen på rejsen er en frapris, da der kan være tillæg for en dyrere flybillet type samt en anden hytte/værelses standard, afhængig af hvordan pladssituationen ser ud, når rejsen bookes. Du har selvfølgelig først forpligtet dig til at købe rejsen, EFTER du har bekræftet et evt. tillæg i prisen.
Har du brug for yderligere forklaring, er du meget velkommen til at kontakte os.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På indenrigsflyvningerne i Grønland serveres typisk en kop kaffe og en småkage.
Overnatning
Generel information ved kørsel på hundeslæde
- Slædekusken vil oftest sidde forrest på slæden, alternativt i korte perioder løbe ved siden af slæden, eller "hænge" på opstanderen bagest på slæden.
- Passagerer sidder med front mod køreretningen.
- Hvis der køres over jævnt terræn, kan du skifte position og sidde på tværs af slæden.
- Placer altid dine ben oppe på slæden, så fødderne ikke slår mod sten, klipper, is el.lign.
- I ujævnt terræn, eller på vej op ad bakke, skal du holde i de dertil indrettede snore/liner. Hold ALDRIG på siden af slæden, da dette kan give skader på fingrene, hvis de kommer i klemme under slæden.
- I ujævnt terræn kan du hjælpe slædekusken med at holde balancen, ved at læne dig til den modsatte side af, hvor slæden krænger.
- Ved stejle stigninger i terrænet kan det være nødvendigt at stå af slæden og gå ved siden af denne til stigningen er ophørt.
- Når der køres på is, vil man nu og da passere sprækker i isen. Det er vigtigt at du bliver på slæden (medmindre slædekusken giver specifik, anden information), da det oftest er lettere at passere disse sprækker siddende på slæden.
- Hvis det er koldt, bør man stå af slæden regelmæssigt for at løbe / gå sig til varmen ved siden af slæden.
- Gå aldrig hen til hundene.
- Giv aldrig hundene godbidder, eller rester fra din madpakke.
- Brug altid solbriller/skibriller og husk solcreme med høj faktor. Solcremen må IKKE være vandbaseret.
- Kamera og videoudstyr bør opbevares under overtøjet, så batterierne sikres mod kulde.
- Medbragt mad opbevares bedst under overtøjet eller nedpakket mellem tøj, hvor det kan holde sig frostfrit.
Generel infomation om Iglo lodge
- Iglo Lodge består af 6 rummelige Igloer, hver med plads til 2 personer.
- Alt nødvendigt udstyr til afvikling af ophold er inklusiv.
- Alle måltider er inklusiv
- Igloerne er komplet indrettet med lammeskind og varme vintersoveposer samt stearinlys til at skabe hygge og varme i din iglo.
- Det gode underlag kombineret med de varme vintersoveposer og igloens fantastiske isolerende evner, vil give dig muligheden for at overnatte i et med naturen.
- Ved side af Iglo'erne har vi en opvarmet bjælketræhytte, hvori vi vil nyde alle måltider. Bjælkehytten kan også benyttes til overnatning hvis dette fortrækkes. (Kapaciteten i vores Iglo'er er større end antal køjer der tilbydes i bjælkehytten. Skal du være sikker på en køje, kan en køjeplads i hytten sikres mod et mindre tillæg)
- Bjælkehytten er indrette med køjesenge i små soveværelse, et fællesrum og køkken.
- I træhytten forefindes der tørkloset.
Adgang til el
Mobiltelefon
Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden.
Fysiske krav til rejsende i Grønland
Grønland er bakket og ujævnt, og vejret bestemmer som udgangspunkt alt i Grønland. Det er man vant til her, men som besøgende i landet kan det være en udfordring, hvis du ikke er tilstrækkelig forberedt på forholdene. Er du til gengæld bevidst om, at Grønland er alt det, kan du glæde dig til en uforglemmelig rejse i et af verdens smukkeste lande.
Som udgangspunkt tillader vi os at stille krav til dig som rejsende: F.eks. at du er fysisk selvhjulpen. Du skal kunne bære din bagage fra bus til værelse, fra havn til skib (ombord op ad en rampe) og fra bus til lufthavnsbygningen osv.
OBS
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly.
Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Vi vil selvfølgelig tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for et alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid.