Is

Når man taler om Grønland, er det umuligt at komme udenom de fantastiske isbjerge og hvorfor skulle man også det? Det ene smukkere og større end det andet. Isbjergene findes lige udenfor døren i næsten alle byer og bygder. Især ved Ilulissat Isfjord findes der kæmpe isbjerge. Faktisk har isfjorden ved Ilulissat den største koncentration af isbjerge i Grønland. Man siger at ca. 1/8 del af et isbjerg kan ses over vandet. Der er fem typer isbjerge. Hvid is betegnes som de unge isbjerge, blå is som de ældre, sort is som de smukke og frygtede, isflager som er de smagfulde og endeligt beskidt is, som er dem med sand og silt.

Der er to typer is i Grønland. Ferskvandsisfjelde som kælver ved gletsjerne og den is der dannes, når drivende isflager af forskellig størrelse og form af vind havstrømme presses sammen og dermed danner volde af opskruede isflager.
Når de store isbjerge kælver, holder alle øje. Et stort stykke is bryder fra, falder i vandet og sætter gang i en mindre tsunami af bølger og reaktioner.

Sermeq Kujalleq er en gletsjer, som får tilført is fra Indlandsisen. Den sender dagligt i gennemsnit ca. 70 millioner tons is gennem Ilulissat Isfjord og ud i Diskobugten. Gletsjeren har en tykkelse på 680 m og er 7500 m bred, og den er med en fart på 19-24 m om dagen en af verdens hurtigste isstrømme. Den blev i 2004 optaget på UNESCO´s Verdensarvliste.

Ca. 80 % af Grønland er dækket af Indlandsisen - verdens største gletsjer. Den dækker 1,8 millioner km2 og på det tykkeste sted er Indlandsisen 3500 m. Det er verdens eneste område dækket af is udenfor Antarktis.
Midt inde på Indlandsisen bliver den akkumulerede sne gradvist begravet og synker dybere og dybere ned i isdækket, hvor det høje tryk presser sneen sammen til gletsjer is. Omdannelsen sker i de øvre hundrede meter af isdækket.
Is kan dannes på to måder:

• ved frysning af vand
• ved sammenpresning af sne

På toppen af Indlandsisen er isens bevægelse langsom og går mest nedad gennem isdækket. Bevægelsen til siderne øges, jo længere man kommer ud imod isranden. Isens horisontale flydning opnår udenfor isstrømmen tophastigheder på 50-200 meter om året nær ved ligevægtslinjen, hvorefter bevægelsen falder til nær nul ved isranden.